Skulle være ”stand-in” for projektleder ved statusmødet i dag. Synes ikke at det gik godt. Der var kun få der talte, mens resten var tavse. Mødets varighed overskred også den aftale tidsramme. Havde efterfølgende svært ved at videregive en fyldestgørende status til kundekoordinatoren.
Denne opgave ligger under mit læringsmål nr 3.
Det blev et problem for mig ikke at få en ordentlig projektstatus. Der var én af projektmedarbejderne som hele tiden tog ordet. For eksempel brugte medarbejderen 10 minutter med at snakke om noget som ikke vedkom projektet. På trods af, at kun få sagde noget, overskred vi den aftalte mødetid med 20 minutter.
Det er vigtigt, at alle projektmedarbejdere og projektleder kender status på projektet og eventuelle forhindringer som skal ryddes af vejen. Derfor skal alle også sikres taletid og have plads til at fortælle om deres arbejdssituation i relation til projektet.